Kalender / arkiv

Udstillinger, aktiviteter og arkiv:

Mød udstiller Niels Erik Nielsen

Torsdag d. 27.3. kl. 16-18 og fredag d. 28.3. kl. 10-12

Torsdag 27/3 kl. 16-18 og fredag 28/3 kl. 10-12 er Niels Erik Nielsen til stede i udstillingen for at tale med interesserede gæster om billederne fra 'UNDER SKOVEN'.

Niels Erik Nielsen siger om sin udstilling sådan her:
'Kære gæster. Hvad er der under skoven? Skjuler der sig noget/nogen under bladhanget eller i det dunkle mellem rødderne. Er der undere i underskoven? Landskaber, skov og planter i det hele taget har altid optaget mig i maleriet. Træer i klynge, stammer og løvhang tæt på. Også sten og menneskeskabte strukturer fremstår her og der som temaer i forsøg på at give dem liv.

De nonfigurative billeder er lige så meget blot bevægelse, streger og klatter som de er rumlige fremstillinger af udefinerlige former. En stor del af disse malerier er begyndt med en streg eller et farvet bueslag. Herefter er det så spændende hvor improvisationen og inspirationen fører billedet hen. På et tidspunkt kalder billedet på struktur og idé, og det er så her der bliver orden på kaos: form, trit og retning … når det altså lykkes. Ellers er det om bag i køen for så senere at blive genfødt til noget bedre.

Kollagerne/klippesagerne udgør selvfølgelig en gruppe der adskiller sig i særlig grad fra malerierne. Mediet i sig selv indbyder til helt anderledes teknik hvor former og rytme spiller hovedrollen over en undertone af symboler. Forhåndenværende magasiner og blade har leveret inspiration til skæve vinkler godt hjulpet på vej af saks og lim'.

Udstillingen kan i øvrigt ses i Brugsens åbningstid,
- Indtil 1. april: Mandag-fredag kl. 9-18, lørdag kl. 8-14, søndag lukket.
- Fra 1. april: Mandag-fredag kl. 8-18, lørdag, søndag og helligdage kl. 8-16.
Adresse: Torupvejen 156, 3390 Hundested.

Der er adgang igennem Brugsen. Sidste dag er søndag d. 27. april. Se mindre


Tilbage til kalender