Farveharmoni i tekstil v/Lotte Møhl - onsdag d. 26. marts kl. 14-17
ÅBENT VÆRKSTED begynder denne gang med ca. 1/2 times oplæg, hvor vi sammen med Lotte Møhl, ud fra farvecirklen, kigger på farveharmonier, og hvordan farvede tråde kan bruges og blandes i vævning og andet tekstil. Lotte viser eksempler fra egne og andres arbejder. Bagefter kan man eksperimentere med farvesammensætninger i vikleprøver (Lotte medbringer dertil papstykker og garnrester).
ÅBENT VÆRKSTED foregår en onsdag eftermiddag, hver måned, kl. 14 - 17 - i KÆLDERGALLERIET - UNDER Brugsen i Torup:
SYSLER og SAMTALER om KUNST OG KREATIVITET
Medbring dine favoritsysler - og/eller lad dig inspirere til at prøve noget nyt. Vi begynder hver gang med en oplægsholder, der i en halv times tid vil fortælle om (og vise), hvad vedkommende er optaget af. Derefter arbejder vi, lytter og samtaler. Kom og del dine erfaringer med håndværk og kunstneriske udfoldelser i vores lokale foreningsfællesskab. Husk at medbringe egne materialer (tegnegrej, strikketøj, modellérvoks..). Kunstforeningen byder på kaffe og the.
Gratis adgang - alle er velkomne! Dog kræves indmeldelse i Kunst i Torup (150 kr./år) ved fast deltagelse. Du kan løbende finde info på kaeldergalleriet.dk, Facebook og i Torup Tidende.
Indgang igennem Brugsen - ad indvendig kældertrappe. Hilsen Kunst i Torup
Adressen er Torupvejen 156, Torup, 3390 Hundested