Kalender / arkiv

Udstillinger, aktiviteter og arkiv:

Jørgen Flyr

Maleri og skulptur. 31. januar - 26. februar 2022

Udstilling åbner denne gang uden fernisering - men kig ned i galleriet og bliv oplivet. Åbningstiderne er helt som de plejer; og NU uden MUNDBIND!

Jørgen Flyr er fra Gilleleje. Han arbejder intuitivt med fantasien som udgangspunkt. Værkerne udfolder sig langsomt og ofte overraskende, når nye figurer og mønstre opstår, som en leg med farver og stemninger. Små og store akrylmalerier samt enkelte skulpturer.

- Mit kunstneriske forbillede er Asger Jorn, hvis farveglæde jeg finder smittende. Jeg deler også hans rejseglæde. Selv har jeg især været inspireret af rejser til Cuba, hvor jeg har oplevet både mennesker og naturen, fået vitaliteten ind under huden, siger Jørgen Flyr.

Motiverne er både figurative og abstrakte.

Jørgen har malet hele sit voksne liv, og har en baggrund som billedkunstlærer.

Udstillingen kan ses i galleriet (og Brugsens) åbningstid: Mandag-torsdag kl. 9-18, fredag kl. 9-19, lørdag kl. 8-14, søn- og helligdage Lukket

Adresse: Torupvejen 156, 3390 Hundested


Tilbage til kalender